Abstract
This literature review focuses on two topics: First, the basic types of compression amplifiers are discussed with an emphasis on the primary features affecting the performance characteristics of compression amplitude controlling devices. Second, an historical review is presented of the application of amplitude compression for the hearing impaired with special emphasis on studies concerning the effects of compression amplifiers upon speech perception. Beginning in the 1940's, a few of the studies found substantial benefit to intelligibility with compression compared to no compression; others found only minimal or no improvement in speech perception with amplitude compression. Most of the investigations reported used limiter circuits; whereas, compression circuitry was employed in only two (recent) studies. Most research reported to date has been with prototype desk model units; few studies have actually used hearing aids. Almost all of the research has been with standard monosyllabic word lists with the listeners in an artificially quiet test environment. Several studies have used subjects with hearing loss; in addition, control data has been obtained on normal listeners. Continued laboratory efforts should be made to evaluate the potential utility of compression amplification for hearing impaired individuals. Denne litteraturgennemgang beskæfriger sig isæ med to emner: Først diskuteres de forskellige typer af kompressionsforstærkere, idet man lægger hovedvægten på omtalen af de specifikationer, som spiller en rolle for amplitudekontrollerende apparaters prætationer. Derrnæst gives en historisk redegørelse over anvendelsen af amplitudekompression i behandlingen af patienter med hørenedsættelse, idet man specielt omtaler de undersøgelser, som er foretaget over virkningen af kompressionsforstæerkere på taleforståeligheden. I enkelte af undersøgelserne – som går tilbage til fyrrerne - er der fundet betydelig bedre diskrimination ved brug af kompressionsforstærker end ved brug af konventionel forstæerker. I andre undersøgelser fandtes minimal eller ingen forbedring af taleforståeligheden ved kompression. De fleste af undersøgerne anvendte såkaldte limiters, som fungerer som konventionelle forstærkere op til et kritisk udgangsniveau, ved hvilket kompressionen sætter ind. Kompressionskredsløb, som giver kompression også af svage indgangssignaler, blev kun anvendt i to undersøgelser (begge af nyere dato). De fleste undersøgelser er foretæget med forsøgsopstillinger, kun få med klinisk anvendelige høreapparater. I næsten alle undersøgelser er benyttet eenstavelsesprøveord, som præsenteredes for den undersøgte i et lyddæmpet rum. Adskillige undersøgelser har vedrørt patienter med hørenedsættelse; desuden er foretaget kontrolmålinger på normalthørende. Fortsatte laboratorieundersøgelser er nødvendige for at vurdere anvendeligheden af kompressionsforstærkere i behandlingen af høretab.

This publication has 7 references indexed in Scilit: